Restbeløb og ændringer der påvirker 3Afbetaling

Restbeløb og ændringer der påvirker din 3Afbetaling

Betaling af restbeløb

Ønsker du at betale din 3Afbetaling ud, skal du kontakte vores kundeservice, som kan hjælpe dig med at betale restbeløbet. Det er ikke muligt at betale restbeløbet af din afbetaling på selvbetjeningen.

Ændringer der kan påvirke din afbetalings aftale

Det er muligt at opsige dit abonnement eller flytte dit nummer over til et andet teleselskab og fortsat lade sin afbetalings aftale løbe videre. Bemærk, ved køb af en 3Afbetaling, binder du dig til dit abonnement i seks måneder. Hvis du vil skifte abonnement, imens du er omfattet af bindingsperioden, skal du huske, at du kun kan opgradere dit abonnement.

Hvis du mister eller får ødelagt din mobil, tablet eller router fortsætter din 3Afbetaling og din tilbageværende regning skal fortsat betales, medmindre du vælger at betale restbeløbet af din 3Afbetaling.

Ønsker du at købe en ny mobil eller tablet, skelnes der mellem to situationer:

  • Køb af ny mobil eller tablet inden for binding af abonnement (seks måneder)

    • Her kan du desværre ikke købe en mobil eller tablet med 3Afbetaling og tilknytte det samme abonnement, som du allerede har en afbetaling til. Ønsker du ny mobil eller tablet på afbetaling, skal du købe denne på et andet abonnement. Antallet af mobiler og tablets på afbetaling afhænger af din kreditgodkendelse. 
  • Køb af ny mobil eller tablet uden for binding af abonnement

    • Her kan du, hvis du er kreditgodkendt, købe en ny mobil og tablet med 3Afbetaling. Derved vil du få to forskellige afbetalinger tilknyttet samme abonnement. Antallet af mobiler og tablets på afbetaling afhænger af din kreditgodkendelse. 

Stadig brug for hjælp?
Så er du velkommen til at ringe eller skrive til os - så sørger vi hurtigt at give dig svar på dine spørgsmål

Skriv til kundeservice

Se andre kontaktmuligheder